Stress påvirker i høj grad hvor mange gange du trækker vejret pr. minut., for når kroppen tror at den skal kæmpe eller flygte, så skal du bruge mere ilt. Men sidder du stille og stresser i bilen, på arbejdet eller ved middagsbordet, så har du ikke brug for ekstra ilt, men vejrtrækningsfrekvensen bliver stadig påvirket. Det betyder at du trækker vejret mindre dybt og dermed bruger musklerne uhensigtsmæssigt. Det betyder intet når det sker få gange, men mange af os er alt for stressede alt for ofte. Du kan lave en test af om du har en stresset vejrtrækning ved at du trækker vejret i 1 minut og tælle dine vejrtrækninger. Du skal lave dine normale vejrtrækninger, så godt som muligt. Det er altid svært at trække vejret helt normalt, når man fokuserer på det. Men gør et forsøg. Så tager du et sugerør i munden og holder dig for næsen. Træk vejret igennem sugerøret i 5 minutter. Tag sugerøret ud af munden og tæl herefter dine vejrtrækninger i 1 minut igen.

Resultat:

•    Hvis du laver færre vejrtrækninger pr. minut efter at have trukket vejret gennem sugerøret har du en stresset vejrtrækning og kan med fordel fokusere på at tage dybere vejrtrækninger så ofte du kommer i tanke om det.
•    Laver du samme antal vejrtrækninger pr. minut efter at have trukket vejret gennem sugerøret, er du formodentlig i god balance og afslappet mens du har lavet testen.
•    Laver du flere vejrtrækninger pr. minut efter at have trukket vejret gennem sugerøret, kan det skyldes at du bliver stresset over at skulle trækket vejret gennem sugerøret. Lav testen en anden dag.