Hvor mange kender ikke situationen: sommerferien har indeholdt for meget god mad og vin og alt for lidt bevægelse. Og nu har vægten sneget sig lidt for højt op. Og det kan jo være fristende bare at lade stå til; ”for hvad gør et par kilo ekstra”. Men tænker du sådan efter hver ferie eller højtid, så ender det galt. Og det er meget nemmere at komme af med kiloene, når de lige er kommet til end når de har været der længe.

Tjek overvægten

Det er ganske simpelt at finde ud af om sommeren har ført dig mod større usundhed, for er maven for stor så er kroppen ikke så sund som den vil være med en slank(ere) mave. Er du mand bør dit taljemål ligge under 94 cm målt lige omkring kroppen ud for navlen og kvinder bør have et mål under 80 cm. Fedtet omkring maven er farligst for din sundhed og derfor bør taljemålet ikke overstige de nævnte værdier.

Og skulle du ske at ryge i over de nævnte værdier, så er det med at komme i gang med at gøre noget ved det. Og du kan gøre det i et snuptag eller du kan gøre det på et år, så du lige når at komme ned i vægt inden næste års sommerferie. Her er hvad der skal til:

Tab fem kilo på et år
For at tabe fem kilo på et år skal bruges omkring 40.000 kcal ekstra i løbet af året svarende til 110 kcal pr. dag. For at forbrænde 110 kalorier ekstra pr. dag svarer det til at du skal
- gå 1½-2 kilometer hver dag,
- cykle 5-6 kilometer hver dag,
- lav high/low aerobic 3 gange om ugen a 60 min. varighed
- langrend 30 min. 2 x om ugen
- luft hund i 40 minutter 3 x om ugen
- hav sex i 20 minutter om dagen…… hver dag

Tab fem kilo på tre måneder.
Undersøgelser viser at motion alene ikke er den garanterede succesfulde vej til vægttab. Til gengæld er en kombination af gode kostvaner, træning og motion det mest sikre valg, når du vil tabe dig på en tålelig måde og samtidig kunne holde vægttabet bagefter. Ekstra fokus på motionen uden at skele til kostvanerne resulterer ofte blot i en forbedret form og et lille eller slet intet vægttab, fordi appetitten blot bliver det større, når man træner. Men der er alligevel alt mulig grund til at træne, når man ønsker et så effektivt vægttab som muligt, for motionen giver lyst til at spise sundere i de fleste tilfælde. Det er sjældent, at man har lyst til at spise en stor pose chips og drikke en cola efter en overstået badmintontime. Så alene det giver lyst til at ændre kostvanerne. hvilket naturligvis er et skridt i den rigtige retning, når det gælder vægttab og sundhed.
For at tabe dig 5 kilo på 3 mdr. skal du forbrænde ca. 600 kcal ekstra pr. dag – hver dag i 3 mdr. . Og det er en pæn portion træning hver dag – og er der en enkelt dag hvor du ikke lige får trænet, ja så er det dobbelt op næste dag. Det er endnu en grund til at sørge for at kosten lægges om og spare på det daglige indtag af kalorier.

Spar let nogle kalorier ved at undgå:
½ liter sodavand – 240 kcal
1 lille bakke pommesfrites – 400 kcal
1 lille pose Matadormix – 400 kcal
½ pizza – 600 kcal
½ l. kakaomælk – 450 kcal
1 fransk hotdog – 500 kcal

Træning i det fri
Rulleskøjter/Rulleski – 80-90 kcal pr. 10 minutter
Stavgang – 60-80 kcal pr.10 min.
Mountainbiking –  90-110 kcal pr. 10 minutter
Roning – 90-110 kcal pr. 10 minutter
Power walking – 70-90 kcal pr. 10 minutter
Løb – 120-130 kcal pr. 10 minutter
Cycling – 100-120 kcal pr. 10 minutter

Træning i fitnesscenter
Styrketræning – 50-60 kcal pr. 10 min
Kondicykel – 50-110 kcal pr. 10 minutter
Spinning -80-110 kcal pr. 10 minutter
Løbebånd – 80-100 kcal pr. 10 minutter
Stepmaskine – 80-100 kcal pr. 10 minutter
Aerobictime – 90-110 kcal pr. 10 minutter
Steptræning – 90-110 kcal pr. 10 minutter

Træning i ”hjemmet”
Rengøring – 50-60 kcal pr. 10 minutter
Lufte hund – 50-70 kcal pr. 10 minutter
Sex – 50-70 kcal pr. 10 minutter
Gå en tur – 30-70 kcal pr. 10 minutter