For meget stress i længere perioder har stor indvirkning på:
-    din fedtlagring på kroppen – den stiger
-    væskeophobninger – de øges
-    din sukkertrang – den bliver større
-    din appetit – den øges
-    din alkoholtrang – den bliver større
-    din trang til hvidt brød og fast food – bliver større
-    hvor godt du sover – din søvnkvalitet bliver dårligere
-    dit humør – det svinger mere op og ned
-    din koncentration – den bliver dårligere
-    og meget andet
Stress kan i høj grad fastholde dig i dine usunde vaner og stress kan gøre det svært for dig at tabe dig. Stressmekanismen i menneskekroppen er skabt i en tid hvor stress skulle gøre os bedre i stand til at kæmpe eller flygte fra en fysisk fare – et overfald fra et vildt dyr, en anden stamme der angriber osv. Så stress er skabt til kamp eller flugt! Som udgangspunkt er stress nødvendigt og gør dig overlevelsesdygtig – og gør dine præstationer på dit arbejde og i dit liv generelt endnu bedre. Problemerne med stress opstår, når stresspåvirkningen bliver mere eller mindre permanent.
Så det gælder om at stresse ned, hvis du vil have energi og overskud – og ikke mindst hvis du vil tabe dig.
Det er nemt at sige og svært at gøre. Der findes en lang række metoder til at stresse ned. Gå på jagt på internettet eller på biblioteket og prøv dig lidt frem. Du kan også benytte nogle af de førstehjælpsmetoder som jeg nævner her:
1.    lær at meditere fx via meditations-cd eller læs om meditation på nettet eller køb en bog
2.    dyrk yoga – de rolige former for yoga virker meget afstressende for kroppen.
3.    lav vejrtrækningsøvelser - find masser på YouTube
4.    grin – find noget at grine af eller gå bare i gang med at grine!! Begge dele virker lige godt
5.    gå en rolig tur i skoven eller ved vandet
6.    Brug tid med dine nærmeste – uden mobiltelefon, computer, Ipad og fjernsyn!!
Brug dagen i dag på at overveje hvad du vil gøre for ikke at være så stresset, bekymret, ked af det, hjælpeløs etc. Lav en liste over hvad du nemt kan gøre når du syntes at stress og bekymringer hober sig op.