Søvn er en fysiologisk nødvendighed – på lige fod med at du skal have ilt, vand og mad. Og vil du være sund helt inde fra og ud, så er tilstrækkelig med søvn nødvendigt. Tilstrækkelig med søvn har afgørende betydning for din evne til at restituere, for dit immunforsvar og funktioner som hukommelse og indlæring. Enhver der har oplevet en nat med dårlig søvn, ved hvordan det kan påvirke humør, koncentration og ydeevne, men sover du ikke nok i længere perioder ”vænner” kroppen sig til det, og du mærker ikke symptomerne i samme grad. Men det betyder ikke, at de ikke er der. Måske forbinder du ikke din tilstand med mangel på søvn!?

Mangel på søvn gør dig tyk
Omfattende forskning tyder på at der er tæt sammenhæng mellem for lidt søvn og tendensen til at udvikle overvægt – specielt på maven. Og det gælder både for børn og voksne. Risikoen for at blive overvægtig er mere end 5 gange, så stor hvis du ikke sover nok i forhold til dem der sover nok!
I dag sover vi i gennemsnit 1-2 timer mindre end vi gjorde for 50 år siden. Og hvorfor så det? Efterhånden som vi har lettere adgang til elektrisk lys og adgang til underholdning på tv og computere en mas, så kan vi holde os vågen længere tid – og samtidig tror kroppen at det er sommer hele året. Sommeren var i tidligere tider årstiden med masser af mad i naturen og ikke mindst en masse kulhydratholdige fødevarer som bær, frugt og korn. Lys på kroppen stimulerer dig derfor til at spise mere kulhydrat end når det er mørkere. Men i dag manipulerer vi både med årstiderne og med dagens længde fordi vi opholder os længe i lys – ellers ville vi ikke kunne holde os vågne så længe. Og selvom lyset er kunstigt, så tror kroppen at det er sommer hele året – og vi har dermed en større appetit.